Perfect Performance. Sundhed, ernæring, kom i form
  Forside   Profil   Kontakt   Kursustilmelding    
     
     

Perfect Performance er Sport, Sundhed og Resultater. 

Bag Perfect Performance står Kim Rasmussen og Jimmy Riberholdt. 

Kim har været fysioterapeut siden 2001 og har løbende efteruddannet sig inden for bl.a. idrætsfysioterapi, akupunktur, løbe- og styrketræning samt forskellige manuelle behandlingsteknikker.

Kim har været tilknyttet flere fysioterapeutklinikker, atletiklandsholdet, DR´s symfoniorkester samt en række divisionshold i fodbold og basketball. Siden primo 2007 haft egen klinik. Har derudover undervist i anatomi, akupunktur, skadesbehandling og massage i forskellige regí. 

Sportsligt har Kim spillet fodbold siden blestadiet og har derefter med varierende held forsøgt sig ud i discipliner som squash, badminton, halvmaratons, triatlon og cykelløb.   

Jimmy har en baggrund som sportsmassør, sportscoach, fodboldtræner, sportsernæringskonsulent, fitnessinstruktør, coach og salgsleder. Har bl.a. været tilknyttet adskillige fodboldklubber på alle niveauer fra drenge 2, motionshold til elitehold i landets bedste række. Dette har både været som primær ansvarlig og som specifik/fysisk træner. Behandlings- og massageerfaring er bl.a. opnået gennem egen klinik samt tilknytning til Fitnessdk og fodboldklubber.  

På det personlige plan er Jimmy særdeles aktiv. Har bl.a. gennemført utallige motionsløb, etapeløb, maratons, 24 timers løb, triatlon samt spillet fodbold på 2. divisions niveau. 

Perfect Performance har derudover tilknyttet en række personer på freelance-basis. Hver især med specifikke kompetencer inden for eksempelvis fodboldtræning, bestyrelsesudvikling, sportsmassage, skadesbehandling, opsøgende salg samt løbe- & styrketræning. 

Udvælgelsesprocessen af disse freelancere vægtes særdeles højt.

Én ting er det faglige niveau, der naturligvis altid er og skal være hundrede procent i orden. Noget andet er de menneskelige værdier respekt og ansvarlighed, der hos Perfect Performance vægtes mindst lige så højt.  

Dette sikrer dig derfor altid undervisere, trænere, behandlere og samarbejdspartnere, der yder dig en professionel rådgivning og sparring såvel fagligt som menneskeligt.


 

Langebrogade 5 1411 København K Tlf.: +45 88 51 00 44 info@perfectperformance.dk www.perfectperformance.dk CVR-nr. 26009200