Dygtige fodboldtrænere med hang til udvikling søges…
Har du lyst til at udvikle dig som fodboldtræner samt få nogle anderledes og spændende træneropgaver, så læs videre her.
Perfect Performance Fodbold er alt hvad du kan forestille dig indenfor fodbold. Vi vil være fodboldklubbernes foretrukne sparringspartner i alle henseender. Det være sig lige fra træner-/spillerudvikling, tøjaftaler, materialeindkøb, bestyrelsessparring til klubdage og klubarrangementer. Vi gør en ære i at tilbyde breddeklubber muligheder som kun nogle af de få professionelle klubber har.
Til vores trænerkorps søger vi netop nu fodboldtrænere, der har lyst til at udvikle sig selv, spillere og andre trænere.
Som træner hos Perfect Performance Fodbold, vil du have mulighed for at vælge omfanget og indholdet i dine fremtidige arbejdsopgaver. Vi tager en dialog om hvilke typer opgaver du primært foretrækker samt hvor meget tid du kan afsætte til disse. Tidsmæssigt kan opgaverne variere fra 2 timer til 1 år, så der er opgaver for enhver smag. Hver gang en ny opgave tikker ind indenfor dine ønsker, kontakter vi dig for at tilbyde dig opgaven. Du har så her muligheden for at takke ja eller nej til den forelagte opgave. Vi har selvfølgelig en forventning om, at du er i vores trænerkorps for at få del i nogle af de spændende opgaver vi har.
Vi sætter din og vores øvriges træneres udvikling i fokus. Derudover er vi af den holdning, at jo mere du kender til os og vores produkter/ydelser, jo bedre repræsentant er du for os ude på træningsbanen. Vi har derfor et helt setup for vores trænere, hvor disse får adgang til vores produkter til favorable priser samt kan deltage i nogle af vores mange spændende arrangementer og events.
Synes du ovennævnte lyder spændende og som noget for dig, så kontakt Jimmy Riberholdt for nærmere information. Du kan maile på jimmy@perfectperformance.dk eller ringe på tlf.: 88510044.